Geit eller mammut? Om å oversette

Hva er egentlig oversettelse? Hva innebærer det, og hvorfor er det så vanskelig?

Oversetter Kirsten Marie Øveraas oversetter fra svensk, norsk og engelsk til dansk – primært i form av versjonering og undertekster. Når hun ikke oversetter, skriver hun bøker blogger og holder foredrag om oversettelse. Hun har tidligere utgitt Ti faldgruber – oversættelse for ikke-oversættere, som hun blant annet presenterte i en samtale om amatøroversettelse under Oversatte dager på Litteraturhuset i Oslo i 2016.

Boken er utgitt på forlaget Alt i Ord i København (2017).

I disse dager er Kirsten Marie aktuell med en ny bokutgivelse om oversettelse i Danmark. Den har fått tittelen Ged eller mammut? Om at oversætte:

Oversættelse er noget rod. Skønlitterær oversættelse, tolkning, fagsprogsoversættelse, undertekstning, journalistisk oversættelse og faglitterær oversættelse er bare nogle af feltets mange forgreninger, og det er svært at få overblik over faget, spraglet og modsætningsfyldt som det er. Det er lidt af et menageri. Er det fugl eller fisk, eller måske hip som hap? Er det mus eller rotte (som Umberto Eco siger)? Er det hummer og kanari (som nordmændene siger)? Kort sagt: Er oversættelse, om man så må sige, ged eller mammut?

Utover Kirsten Maries egne tekster har de kjente danske oversetterne Sara Koch, Carina Graversen, Anne Simonsen og Morten Visby også bidratt med kapitler om sine oversettelsesfelt i boken. Forordet er det oversetter og forfatter Thomas Harder som har ført i pennen. Harder er i Danmark mest kjent for sine oversettelser av Salman Rushdie og Umberto Ecos verker.

Kirsten Marie, kan du kanskje innledningsvis fortelle litt om bakgrunnen for boktittelen «Ged eller mammut»?

Jeg er jo halvt nordmand, og min norske kusine har spurgt mig, hvad «ged» betyder. Så jeg må hellere starte med en norsk oversættelse: «Geit eller mammut?» Men måske spurgte min kusine, fordi titlen ikke er helt indlysende, heller ikke på norsk. Og «ged eller mammut?» er altså ikke et udtryk på dansk. Så ja, lad mig forklare. Titlen henviser egentlig til flere forskellige ting, og den ene er det, jeg beskriver i citatet overfor: At oversættelse egentlig er et bredt felt, og at oversætterne er en broget flok. I bogen prøver jeg at dykke ned i mange forskellige oversættelsesdiscipliner og aspekter af oversættelse, og derfor er bogen blevet en blanding af mange forskellige ting. Det ville jeg gerne afspejle med titlen.

Så er der selve det at bruge sådan et selvopfundet udtryk, som «ged eller mammut?» er. Det stammer egentlig fra en oversættelsesfejl, som jeg kommer nærmere ind på i et af bogens kapitler. Men noget af det skønne ved at arbejde med sprog er jo, at udtrykket «ged eller mammut?» med det samme sætter fantasien i gang, og man kan lynhurtigt finde på en betydning og bruge det i en sætning, sådan som jeg også gør det i citatet ovenfor. Sprog er elastisk, og som oversættere vender og drejer vi hele tiden på det og finder på nye udtryksformer. Det er ikke bare ged, det er virkelig mammut! (See what I did there?!)

Der ligger også en tredje, mere oversættelsesteoretisk pointe i titlen, for den er også et hip til Umberto Ecos bog Mouse or Rat? Translation as Negotiation, men det bliver måske lidt for langt at forklare her. Jeg skriver nærmere om det i introduktionen til bogen.

Boken henvender seg til dem som enten frembringer eller forbruker oversettelse. Alle som driver med oversettelse opplever at folk som ikke driver med den slags selv, har en tendens til å bagatellisere hele greia. Å oversette er jo noe alle kan gjøre! Hvilke reaksjoner har du fått når du har holdt foredraget «Oversættelse for ikke-oversættere» for journalister?

Ja, præcis dén reaktion har jeg også mødt. Jeg blev engang spurgt: «Så skriver du bare det, de siger – bare på et andet sprog?», da jeg fortalte, at jeg er undertekster. Der ved man jo ikke, om man skal grine eller græde. Samtidig med at folk går ud fra, at når jeg er undertekster, så kan jeg da også lige oversætte det her juridiske dokument – eventuelt fra et sprog, jeg ikke kan!

Men alle har jo oversættelse inde på livet hele tiden. I lande som Danmark og Norge er helt almindelige mennesker jo til en vis grad tosprogede, og for eksempel på internettet navigerer man hele tiden delvist på engelsk. Så jeg oplever, at når jeg fortæller og formidler om oversættelse, fx når jeg holder foredrag, så er der ikke særlig langt fra «Så skriver du bare det, de siger?» til «Wow, det er jo vildt svært at oversætte!» Og det er noget af det, jeg synes er sjovt ved at formidle om oversættelse; at give folk en aha-oplevelse, der måske får dem til at se lidt anderledes på den oversættelse, de hele tiden forbruger – eller måske bare lægge mærke til den.

Tanken er selvfølgelig, at bogen kan gøre det samme, og at sprog- og kulturinteresserede vil læse den og blive lidt klogere på det her med oversættelse, som jo er vanvittigt interessant. Min første bog var jo en lærebog, men den her er meget mere tilgængelig. Det håber jeg i hvert fald!

Når det er sagt, skiller netop mit foredrag om «oversættelse for ikke-oversættere» sig ud, som rigtignok er rettet mod journalister, som jo ofte oversætter rigtig meget som en integreret del af deres arbejde. Jeg har holdt en hel del foredrag, siden min første bog udkom, som også netop henvendte sig til de såkaldte «ikke-oversættere», men stort set ingen for journalister. Jeg har simpelthen ikke mødt nogen særlig interesse fra journaliststanden for at blive bedre til at oversætte. Det virker – uden at jeg har undersøgt det systematisk – som om det overhovedet ikke bliver prioriteret fra redaktionernes side, selv om det jo dagligt udløser oversættelsesfejl i medierne, nogle gange af ret grov karakter. Måske er der også noget ansigtstab på spil. En så stor del af den journalistiske praksis omkring at producere nyheder hviler i dag på hurtige journalistproducerede oversættelser, at det simpelthen ikke er behageligt at skulle se i øjnene, at mange journalister slet ikke er gode nok til det, og at redaktionerne og journalistuddannelserne bærer en stor del af ansvaret for det. Det handler et af kapitlerne i bogen om, med titlen «Da Angeline Jolie blev professor», hvor jeg bl.a. gennemgår nogle af de etiske problemer, jeg ser ved den praksis.

Hva er det som motiverer deg til å drive dette opplysningsarbeidet om oversetteriet?

Forfatter og oversetter Kirsten Marie Øveraas Foto: Jacob Thøgersen

For det første holder jeg virkelig af at give folk aha-oplevelserne og få dem til at sige: «Hvor spændende! Det havde jeg ikke tænkt på!». Det skyldes måske, at jeg selv er lidt af en nørd, der elsker at blive klogere på ting, og gerne nicheemner. Det er jo noget af det sjove ved at oversætte, faktisk. Lige pludselig ved man en masse om et bestemt dyr på et koralrev i Caribien, eller om en særlig flamingoarts næb (ja, jeg oversætter en hel del dyredokumentarer i øjeblikket).

Så holder jeg af at formidle – at skrive, holde foredrag og at podcaste, som jeg for nyligt også er begyndt på. Jeg kan lide øvelsen med at formulere noget, så det kan forstås, at levere en pointe på den bedste måde og at file på sproget, og det er i høj grad noget, jeg har lært af at oversætte. Da jeg for alvor gik i gang med at skrive for nogle år siden, blev jeg overrasket over, hvor let jeg egentlig havde ved det. Men jeg havde jo gået i en benhård skriveskole i årevis. Som oversætter lærer man jo både selvdisciplin og at formulere sig præcist, korrekt, sjovt eller hvordan netop denne sætning nu skal være. Det er virkelig gode kompetencer, som vi oversættere lærer af vores virke.

Men ikke mindst driver det mig, at det her er vigtigt! Kvalitet i oversættelse er jo virkelig vigtigt, uanset om det er oversættelse af skønlitteratur, undertekstning, tolkning eller noget helt fjerde. Men jeg oplever, at mange ikke forstår hvorfor. Hele tiden hører man om, hvor fantastisk maskinoversættelse er, og nu kan man bare få en app, der oversætter alting! og så videre. Hvis folk faktisk tror på – og får at vide – at oversættelse er en ukompliceret, maskinel proces, så er det klart, at de ikke er villige til at betale ordentlige penge for det. Så jeg har bestemt også et, om man så må sige, politisk formål med at formilde om oversættelse. Nemlig at forklare, at oversættelse er virkelig svært og virkelig vigtigt, og hvorfor det er det. At det ikke bare er «At skrive det, de siger, bare på et andet sprog.» Så jeg formidler i høj grad om oversættelse, fordi jeg gerne vil være med til at skubbe i retning af, at god oversættelse bliver mere værdsat.

Det er ikke uten en humoristisk snert at du refererer til «undersettelse» som en form for feiloversettelse. Når oversettelse blir til undersettelse, oppstår det en gjettelek å lese en oversatt tekst. Tror du folk flest er oppmerksomme på dette?

Både ja og nej. Folk synes jo, det er utrolig morsomt at finde eksempler på virkelig dårlige, forvrøvlede undertekster. Og dér er de helt opmærksomme på, at oversættelsen er dårlig, og at det faktisk ikke er meningen, at oversættelsen skal være noget, man sidder foran fjernsynet og ler ad. Men på den anden side er der virkelig mange «undersættelser», for eksempel begået af journalister, som jeg nævnte før, og det tyder jo på, at folk overhovedet ikke er opmærksomme på det. Jeg har svært ved at forstå, hvordan begge dele kan være tilfældet samtidig, men det er de altså. Og det er egentlig meget interessant. Men, ja, måske kan et par aha-oplevelser fra min bog ændre lidt på det hos nogle læsere?

Undersættelserne er også interessante fra vores perspektiv, altså os oversættere, som ikke begår dem (eller i hvert fald gør vores bedste for at undgå dem!). Der er et kapitel i bogen om, hvordan undersættelser måske kan fungere som en slags oversættelsernes petriskål, som kan fortælle os noget mere generelt om, hvad det vil sige at oversætte. Undersættelser er jo et tegn på, at oversætteren enten har sjusket (på grund af tidsmangel? fordi god oversættelse ikke bliver betragtet som vigtigt?) eller har manglet de fornødne færdigheder, både sproglige og oversættelsesmæssige. Har man indsigt i, hvad det vil sige at oversætte, forstår man også, at den bedste oversættelse af «to open a can of worms» ikke behøver at have noget med orme at gøre. Så når en oversættelse til «en dåse fuld af orme» kan ende i en overskrift på den store, danske avis Politikens hjemmeside, kan det tjene som en demonstration af, hvad det svære egentlig er ved at oversætte. Det svære er ikke at slå op i en ordbog, men at vælge mellem de ord, der står der – og alle de andre ord, der ikke står der, men som man også kan bruge i netop dén sammenhæng. Igen, oversættelse er faktisk ret kompliceret!

I kapittelet «En søvngængeragtig opmærksomhed» fører du en samtale om faglitterær oversettelse med lederen av Dansk Oversætterforbund Morten Visby. Du karakteriserer denne oversettelsesgrenen som en glemt form for oversettelse. Hva mener du med det?

Hvis jeg siger, at jeg er oversætter, går folk næsten altid ud fra, at jeg er skønlitterær oversætter. Jeg synes, der er et vist snobberi, hvor skønlitterær oversættelse er «det fine», undertekstning er lidt sexet, og tolkning er virkelig svært – og så er der de andre oversættelsesdiscipliner, som bare er helt usynlige. Selv om fx teknisk oversættelse og fagbogsoversættelse udgør en enorm andel af den samlede mængde oversættelser, og bestemt ikke er mindre vigtige end de andre discipliner. Jeg ligger sikekrt selv under for det snobberi, og jeg har med at glemme fagbogsoversættelsen (og jeg har endda selv oversat en teksttung kogebog engang), så jeg havde lyst til at sætte fokus på det. Det ligger jo meget tæt på den skønlitterære oversættelse, og det var interessant at høre Morten Visby fortælle om, hvor «litterær» han egentlig er i sin tilgang til teksten. Jeg fik lyst til at oversætte fagbøger!

Jeg er i det hele taget interesseret i det med, at oversætterne og det, at en tekst overhovedet er blevet oversat, i ret høj grad er usynligt. Et af kapitlerne i bogen handler også specifikt om det, og om hvordan vi alle sammen bidrager til at gøre oversætteren usynlig. Jeg tror, det blandt andet skyldes, at i det øjeblik man som læser ser i øjnene, at der har siddet en tredjepart mellem en selv og forfatteren, så er man også nødt til at indse, hvor prisgivet man faktisk er oversætteren. Hvad nu, hvis hen har skrevet noget helt andet, end der stod i originalteksten?! Det er jo en uhyggelig tanke! Så hellere helt glemme oversætteren og lade, som om man læser teksten præcist som forfatteren skrev den – bare lige på et andet sprog. En slags «suspension of disbelief». Måske gælder det endnu mere for fagbøger, som i højere grad end skønlitteratur har til formål at formidle fakta? Det er i hvert fald en interessant tanke.

Noe av det fascinerende ved Oversatte dager-festivalen som går av stabelen i Oslo hvert tredje år, er at den virkelig får frem at oversetteriet er et «spraglet og mangefasettert fag», for å bruke dine ord. Når jeg leser boken din opplever jeg at den, i likhet med festivalen, er en hyllest til oversettergjerningen. Du setter søkelyset på både tolking, teksting, fagoversetting, litterær oversettelse og faglitterær oversettelse. Jeg kunne bare ønske at dette var pensum i grunnskolen. Dette er allmennkunnskap – noe alle burde vite! Hvordan skal vi få frem budskapet?

Ja, den er netop ment som en hyldest til både faget og til oversætterne, uanset hvilken genre, de bedriver. Det var utrolig inspirerende at deltage på Oversatte dager sidste år. Vi har ikke et oversættelsesarrangement i samme størrelsesorden i Danmark, men den slags formidling af oversættelse, ikke kun rettet mod oversætterne selv, tror jeg er vigtig. Måske er jeg naiv, men jeg tror på, at måden at få budskabet frem på er at blive ved med at fortælle, forklare, formidle det her på en lettilgængelig og interessant måde. Og et godt udgangspunkt er vores egen kærlighed til faget. Begejstring er en god formidler, og jeg ville ønske, at mange flere oversættere råbte lidt mere op om, hvor svært og spændende og vigtigt vores fag er. Start med en Facebook-opdatering eller med bordherren til den næste familiefest! (Men pas på, for pludselig sidder du og skriver en bog.)

«Oversætteren er sprogets og tekstens og kunstens frie fugl» skriver du i etterordet. Ged eller mammut gjør at jeg kjenner meg stolt over å være oversetter. Jeg trenger det. Vi trenger det. Altfor ofte blir oversetterne oversett, og når ingen andre gjør det, får vi rette søkelyset mot oss selv. Takk for at du påtar deg denne oppgaven, Kirsten Marie. Kan du kanskje avslutningsvis fortelle oss noe om dine fremtidige prosjekter?

Selv tak! Ja, jeg har også brug for være stolt af at være oversætter, og sådan et arrangement som Oversatte dager fik i hvert fald mig til at ranke ryggen lidt mere. Det er dejligt, når vi kan inspirere hinanden.

Mit primære fremtidige projekt er en mere stabil oversætterhverdag end bogskrivning tillader! I slutningen af denne måned udgiver vi sæsonens sidste afsnit af sprogpodcasten Godt ord, men vi starter den op igen til efteråret. Jeg har også foredrag i kalenderen, og jeg skriver kortere tekster om oversættelse på min blog Oversat. Jeg har ikke en ny bog på bedding, men lad os nu se, hvad der sker …

Mange takk for samtalen, Kirsten Marie!

Advertisements

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s